Jobannonce: Vi søger en lærer til vores yngste gruppe

Friskolen Viborg

Vi søger en lærer til vores yngste gruppe

Du vil indgå i et meget engageret og kompetent team med lærere og pædagoger, hvor du i fællesskab med tre kolleger skal undervise og co-teache vores yngste gruppe på ca. 40 børn.

Vi er en veletableret lilleskole i moderne bygninger, der passer til vores visioner om en god børneskole. Vi ønsker at give plads til mange forskellige former for læring og mulighed for at fokusere på samarbejde på tværs af alder og fag. Vi vægter vores forpligtende fællesskab højt blandt børn og voksne.

Vi tilbyder vores nye medarbejder 25 fagligt dygtige og hjælpsomme kolleger i et velfungerende miljø, hvor vi betragter samarbejde som nøglen til succes.