Jobannonce: Struktureret og imødekommende Logistikelev

Søstrene Grene Import A/S

Struktureret og imødekommende Logistikelev

Brabrand

Har du interesse i og lyst til at lære om logistik og de forskellige transportformer; luft, sø, bil, kurer og pakkedistribution? Og vil du være med til at sikre, at vores butikker rundt i Europa får varer leveret til rette tid?

Du bliver en del af vores logistikafdeling og et mindre shippingteam med 4 andre Søstre, der varetager alt i den daglige håndtering af forsendelser til butikker, booking af distributører, import og eksport til og fra vores Logistikcenter i henholdsvis Brabrand og Viby, toldbehandling samt intern koordinering på tværs af organisationen.