Jobannonce: Serviceorienteret medarbejder til kontor

A. Enggaard A/S, Entreprenør- og Byggefirma

Serviceorienteret medarbejder til kontor

Svenstrup

A. Enggaard koncernen er en af Danmarks største entreprenører, by-/ejendomsudviklere og ejendomsinvestorer.

Til kontoret i Svenstrup, søger vi en serviceorienteret medarbejder til at assistere med daglig administration og kundekontakt i relation til vores parkeringsanlæg i hele Danmark og som samtidig er afløser for vores faste piccoline i forbindelse med ferie m.m.

Du vil indgå i vores ejendomsafdeling i Svenstrup på 8 medarbejdere, der administrerer vores erhvervsejendomme og parkeringsanlæg. Stillingen vil være en projektansættelse på 12 måneder, men for den rette vil der kunne blive tale om en fastansættelse.