Jobannonce: Teamleder på Plejehjemmet Strandhøj

Helsingør Kommune

Teamleder på Plejehjemmet Strandhøj

Espergærde

Ikke kun en arbejdsplads – men et socialt og fagligt fællesskab

Du overtager en yderst velfunderet og fagligt kompetent medarbejdergruppe, hvor rigtig mange har været hos os i mange år. Vi er stolte af Strandhøj, som hvert år kommer ud med de bedste resultater ved diverse tilsyn samt trivsels- og sygefraværsmålinger.

Vi trives bedst i et miljø, med højt til loftet i forhold til nye ideer og optimering af fagligheden og arbejdsmiljøet. Vi er sammen om opgaven, og som leder skal du være med til at inspirere og facilitere egne og andres gode ideer til bedre løsning af kerneopgaven og trivslen på Strandhøj.

Vi kunne skrive meget mere godt, men kan bedre lide en personlig kontakt. Ring og snak med os, og kom ud, og besøg os.