Jobannonce: Driftschef til Servicecenter Stjernen

Frederiksberg Forenede Boligselskaber

Driftschef til Servicecenter Stjernen

Er du en erfaren leder, som har mod på at arbejde i krydsfeltet mellem drift og beboerdemokrati? Så har vi måske jobbet til dig i Frederiksbergs største almene boligorganisation.

Du bliver en del af FFB’s daglige ledelse, hvor du får en hverdag med spændende og afvekslende udfordringer, i en mellemstor almen boligorganisation som er i en kontinuerlig udvikling. FFB er en del af KAB-fællesskabet, og du vil referere til kundechefen, der er forankret i KAB.

Din hverdag bliver i Servicecenter Stjernen, hvor du sammen med de 12 ansatte i det daglige skal sikre den løbende drift af 6 boligafdelinger med ca. 1005 lejemål.