Jobannonce: Skoleleder til FGU Nordvestsjælland – Fårevejle-afdelingen

FGU Nordvestsjælland

Skoleleder til FGU Nordvestsjælland – Fårevejle-afdelingen

Vi søger en skoleleder til FGU NVS i Fårevejle. En leder der kan tage teten i forhold til videreudvikling af den helhedsorienterede undervisning, være tæt på den daglige drift og have fokus på relationerne til vores samarbejdspartnere.

FGU har til formål at udvikle eleverne fagligt, personligt og socialt, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i gang på arbejdsmarkedet.

Skolelederen får ansvar for skolens udvikling og drift med mellem 80-110 elever og 17 medarbejdere. Vi lægger vægt på synlighed i dagligdagen, deltagelse i aktiviteter og undervisning, så lederen ved selvsyn tilser at rammer, planlægning og ressourcer understøtter vores kerneopgave.