Jobannonce: Studentermedhjælper til Aktuarfunktionen

PensionDanmark

Studentermedhjælper til Aktuarfunktionen

København

Drømmer du om et studiejob, hvor du får de bedste forudsætninger for at folde dit aktuartalent ud? Er du god til at kode, og har interesse i at bruge data til at udvikle forretningen? Så er du måske den nye studentermedhjælper i Aktuarfunktionen i PensionDanmark.

Som vores nye studentermedhjælper i Aktuarfunktionen i PensionDanmark skriver du kode til at indsamle og strukturere data på baggrund af den debriefing, dine aktuarkollegaer giver dig. Resultatet af dit arbejde bliver bl.a. brugt til at optimere vores forsikrings- og pensionsprodukter.

Vi regner med, at du kan hjælpe os ca. 15 timer om ugen – og vi tager naturligvis hensyn til dine eksaminer etc. Der er for tiden tre andre studentermedhjælpere i Økonomisk Styring, som Aktuarfunktionen er en del af.

PensionDanmark