Jobannonce: Dispatcher

APM Terminals – Aarhus A/S

Dispatcher

APM Terminals Aarhus A/S på Aarhus havn søger en Dispatcher, gerne med baggrund eller uddannelse inden for shipping, logistik eller transport. Du bliver ansvarlig for eksekvering af lastning/losning af containere med stærkt fokus på sikkerhed, produktivitet og kvalitet.

Som Dispatcher vil dine primære ansvarsområder være håndtering og overvågning af driften på terminalen samt håndhæve sikkerhedskrav for forsvarlig drift med tilhørende sikkerhedsforskrifter. Fra kontroltårnet kommer du til at monitorere og håndtere terminalens operationssystemer i en meget central funktion. Stillingen kræver en serviceminded og imødekommende personlighed, da de fleste opgaver skal løses i tæt samarbejde med kollegaerne i operationen.

APM Terminals – Aarhus A/S