Jobannonce: Rejsemontør søges

MarineShaft A/S

Rejsemontør søges

Hirtshals

MarineShaft er specialiseret i reparationer på ror og propellerudstyr for den kommercielle skibsbranche. Vi har travlt med mange spændende opgaver for vores kunder og søger derfor en erfaren og selvstændig rejsemontør, som selvsikkert kan hjælpe vores kunder med at løse opgaven.

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en dynamisk og internationalt orienteret virksomhed.

Vi arbejder oftest i team, og dine arbejdsopgaver vil bl.a. være on-situ maskinering, laser opmåling og inspektion.

Opgavernes karakter vil variere fra mindre til store og mere komplicerede opgaver. MarineShaft er en solid og veletableret virksomhed og vi kan tilbyde dig en fast stilling med god løn og gode medarbejderforhold i et uformelt arbejdsmiljø.