Jobannonce: Engagerede og praksisorienterede undervisere til pædagoguddannelsen

Københavns Professionshøjskole

Engagerede og praksisorienterede undervisere til pædagoguddannelsen

Campus Carlsberg

Har du solidt kendskab til den pædagogiske faglighed og profession? Og kan du jonglere med både teori, praksiskendskab og inspirerende undervisning?

Vi søger tre adjunkter eller lektorer snarest muligt. Som adjunkt eller lektor får du ansvar for at forberede og gennemføre undervisning, som du planlægger i samarbejde med dine dedikerede og fagligt dygtige kollegaer. Du får ansvar for vejledningsaktiviteter og for at føre studerende til prøve.

Vi tilbyder et spændende og udfordrende uddannelsesmiljø i en stor, dynamisk organisation med mange muligheder og visioner. Vi tilbyder et stærkt arbejdsfællesskab samt et fleksibelt arbejdsliv med høj grad af indflydelse på arbejdsopgaverne.