Jobannonce: Teknik og Miljø søger ingeniøren, der vil holde Aarhus i en flot og sikker stand

Aarhus Kommune

Teknik og Miljø søger ingeniøren, der vil holde Aarhus i en flot og sikker stand

Brabrand

Kan du tage ejerskab og sikre vedligeholdelsen af veje, stier og fortove, samtidig med at du møder borgeren i øjenhøjde og på en naturlig måde? Så er der en sjælden åben mulighed i jobbet som driftsingeniør i Trafik og Vejdrift.

Som driftsingeniør vil du få ansvaret for vedligeholdelsen af de offentlige vejarealer i en større del af kommunen. Resten af kommunen tager dine fire nærmeste kollegaer sig af.

Opgaverne spænder bredt; lige fra den daglige dialog med borgerne og vores entreprenører til planlægning og udbud af vedligeholdelsesarbejder.