Jobannonce: CHEF FOR PLAN OG GIS (GENOPSLAG)

Varde Kommune

CHEF FOR PLAN OG GIS (GENOPSLAG)

Plan og GIS har 12 dygtige og engagerede medarbejdere. Arbejdsmiljøet er godt, omgangsformen er uhøjtidelig, og det tværgående samarbejde fungerer gnidningsfrit.

Chefen for Plan og GIS har ofte rollen som den, som borgere, erhvervsliv og politikere vender sig imod, når der skal gøres rede for fakta og muligheder for udviklingen af kommunen. Vigtige kompetencer i stillingen er derfor god indsigt i planloven, en åben og mulighedsorienteret tilgang til udviklingen og en god evne til at håndtere dialogen til alle sider.

Varde Kommune er åben for, at nogle af de efterspurgte kompetencer udvikles i jobbet. F.eks. er det ikke en betingelse, at ansøgere til stillingen har ledererfaring på forhånd.