Jobannonce: Kontrol af sort økonomi er ikke enkelt – så vi har brug for dig

Skattestyrelsen

Kontrol af sort økonomi er ikke enkelt – så vi har brug for dig

Frederikssund

Vil du bruge din viden om regnskab, revision, moms og skatter til løsning af sager, hvor reglerne i lovgivningen ikke altid overholdes? Er du nysgerrig, og har du modet til at give dig i kast med mange forskellige typer af kontrolsager? Så er du måske vores nye kollega i Erhvervsvirksomheder I i Skattestyrelsen.

Erhvervsvirksomheder I er en landsdækkende afdeling, der bl.a. arbejder på at begrænse sort økonomi på virksomhedsområdet. Arbejdet udføres ved hjælp af forskellige former for kontrol.

Indsatsen fordeler sig mellem en udgående kontrol i virksomhederne samt egentlig regnskabsmæssig gennemgang ved skrivebordet. Den regnskabsmæssige gennemgang medfører ofte reguleringer af moms, A-skat og skat for personlige erhvervsdrivende og mindre selskaber. Derudover arbejdes med andre sanktioner, så som pålæg af digital logbog m.m.

Skattestyrelsen