Jobannonce: Leder til Elmegården, en selvejende integreret institution i Charlottenlund

Gentofte Kommune

Leder til Elmegården, en selvejende integreret institution i Charlottenlund

I Elmegården er legen i centrum med afsæt i et omsorgsfuldt og inkluderende fællesskab. Høj faglighed, inkluderende relationer og engagement er kendetegnende for vores institution. Her er muligheden for den inspirerende og visionære institutionsleder, der kan lede med udgangspunkt i pædagogik og fællesskab.

Som leder i Elmegården vil du få det overordnede ansvar for den daglige drift, herunder det ledelsesmæssige ansvar for en kompetent personalegruppe bestående af 18 medarbejdere.

I Elmegården er det gode arbejdsmiljø i højsædet med udgangspunkt i vores kerneværdier samarbejde og faglighed. Du vil som leder hos os få ansvaret for den fortsatte udvikling af et fagligt og hensynsfuldt arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper og sparrer med hinanden på tværs.