Jobannonce: Certificeret brandrådgiver i BK 3-4 til afdelingslederstilling til Brand & Sikring

SPANGENBERG & MADSEN

Certificeret brandrådgiver i BK 3-4 til afdelingslederstilling til Brand & Sikring

Aarhus

Er du certificeret brandrådgiver i brandklasse 3-4? Kunne du tænke dig at drive og lede en afdeling med mangfoldige brand- og sikringsprojekter præget af stærke fagligheder, og samtidig bringe din ledelseserfaring i spil? Kan du sige ja til alt dette, så er der en særlig karrieremulighed nu hos en af landets bedste arbejdspladser.

Vores brandafdeling udvikler sig løbende, og derfor mangler vi dig til at stå i spidsen for et fagligt team på ca.10 kompetente kollegaer, der spænder fra eksamineret sikringsleder til certificeret brandrådgiver med master i brandsikkerhed.

Som afdelingsleder får du ansvar for projekterne og deres økonomi. Du skaber dine resultater gennem tæt kundekontakt, effektiv rådgivning, sikker projekt- og leverancestyring samt nærværende og god ledelse af kollegaerne i Brand & Sikring.

SPANGENBERG & MADSEN