Jobannonce: Ergoterapeut til Bellisbo

Ikast-Brande Kommune

Ergoterapeut til Bellisbo

Nørre Snede

Bellisbo søger en fagligt ambitiøs og motiveret ergoterapeut, der arbejder helhedsorienteret med både hjerne og hjerte, og som kan gøre en værdifuld forskel for mennesker med nedsat funktionsniveau.   

Bellisbo er et socialpædagogisk botilbud beliggende i Nørre Snede. Her bor 18 voksne med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Borgerne er i alderen 25-65 år, og der er stor spredning i støttebehovet. 

På Bellisbo arbejder vi med en neuropædagogisk tilgang til den enkelte borger. Vi arbejder tværfagligt, og medarbejdergruppen er sammensat af pædagoger, pædagogiske assistenter, social- og sundhedsassistenter og omsorgsmedhjælpere.  

Du får mulighed for at præge den faglige udvikling med din viden og erfaring samt en grundig introduktion til både borgere og opgaver.