Jobannonce: AC-fuldmægtig/specialkonsulent til Miljø- og Beredskabsafdelingen

Grønlands Selvstyre

AC-fuldmægtig/specialkonsulent til Miljø- og Beredskabsafdelingen

Miljø- og Beredskabsafdelingen søger 1-3 dygtige og engagerede kollegaer – gerne med erfaring inden for afdelingens arbejdsområder, som overordnet er miljø, bæredygtighed og beredskabsområdet.

Med miljø og bæredygtighed højt på den politiske og offentlige agenda, søger vi engagerede kolleger, som vil bidrage til implementeringen af Naalakkersuisuts indsatsplaner og strategier på miljøområdet.

Alt efter kompetencer og interesser vil opgaverne bl.a. omfatte:

  • Implementering af politisk vedtagne strategier
  • Sagsbehandling inden for ét eller flere sagsområder alt efter kompetencer, behov og interesse
  • Politisk betjening, herunder udarbejdelse af notater og beslutningsoplæg
  • Udarbejdelse og revision af love, bekendtgørelser og retningslinjer
Grønlands Selvstyre