Jobannonce: Jurist til opgaver med landbrugsstøtteordninger

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Jurist til opgaver med landbrugsstøtteordninger

Augustenborg

Vil du være med til at gøre en forskel for det danske landbrug, og sikre korrekt udbetaling af EU-støtte til de danske landbrugere? Vil du være med til at implementere de nye tilskudsordninger under den nye landbrugsreform? Kan du agere sparringspartner for medarbejdere og ledere? - Så er det måske dig vi skal have med på holdet!

Du bliver en del af Team Stab & Faglig Support i enheden Arealtilskud. Dine arbejdsopgaver bliver at rådgive sagsbehandlerne i vurderingen af vanskelige sager, svare på henvendelser fra konsulenter og landbrugere og sikre sammenhæng mellem regler og administration. Samtidig skal du løbende bidrage til, at enhedens sagsbehandling forbedres mest muligt, så vi korrekt og effektivt kan udbetale støtte til landbrugerne.