Jobannonce: Data- og analysekonsulenter til at se fakta og se på tværs

Region Sjælland

Data- og analysekonsulenter til at se fakta og se på tværs

Sorø

Data- & Analysekonsulenter til datadrevet analyse, udvikling og forretningsunderstøttelse søges til Det Nære Sundhedsvæsen (DNS). DNS har en ambition om, at driftsstyringen og ledelsesstyringen af vores mange aktiviteter i videst muligt omfang understøttes af og udvikles med afsæt i data. Vi ønsker løbende at tilpasse og udvikle vores kerneopgaver og iværksætte nye indsatser med udgangspunkt i dataunderstøttede beslutninger for forretning, produktion og effekt.

Se video om Region Sjælland som arbejdsplads

Vi søger fagligt kompetente og erfaringsmæssigt bredt funderede kollegaer, der i samarbejde kan udvikle og drive DNS’ data- og analysearbejde. Vi arbejder med omfattende mængder sundhedsdata, som vi fremstiller, bearbejder, analyserer og udarbejder beslutningsoplæg på baggrund af.

En stilling med mulighed for stor fleksibilitet og tæt samarbejde med kollegaer i DNS og i Regionshusets øvrige virksomhedsområder og regionens kommuner.