Jobannonce: Områdeleder til idræts- og fritidscentre i Aarhus

Aarhus Kommune

Områdeleder til idræts- og fritidscentre i Aarhus

Har du erfaring med ledelse, og kan du sikre høj kundetilfredshed og en fleksibel benyttelse af vores idræts- og fritidsfaciliteter? Så er du måske vores nye områdeleder i Sport og Fritid i Aarhus Kommune.

Sport og Fritid søger en serviceminded og engageret områdeleder med gode samarbejdsevner, der kan sætte struktur på og nytænke indhold og driften af Badeanstalten Spanien, Lyseng Svømmebad og den udendørs skøjtebane i Musikhusparken.

Som områdeleder forventes det, at du går forrest og er den drivende kraft i udvikling af faciliteterne i forhold til kundeservice og nytænkning af brugen. Derudover er du den centrale samarbejdspartner for de mange lokale foreninger og brugere.