Jobannonce: Erfaren medarbejder til Fiber, afregning

Gem
AURA A/S

Erfaren medarbejder til Fiber, afregning

Odder

Er du god til at arbejde med processer, og har du lyst til at stå i spidsen for afregningen i vores Fiber forretning?

Vi søger en medarbejder til afregning i vores Fiber kundecenter. Afregningsteamet, som du bliver en del af, består i dag af 4 dygtige kollegaer. I teamet har vi et kontinuerligt og fortløbende fokus på optimering af processer internt i afdelingen men også i det tværgående samarbejde.

Du vil få det primære ansvar for fakturering og det er derfor vigtigt, at du har lysten og kompetencerne til at løfte den opgave. Derudover er AURA i rivende udvikling, hvor særligt digitalisering og udvikling af IT og forretningsprocesser står højt på agendaen. Du vil sammen med en kollega, få ansvaret for at digitalisere og tilpasse faktureringsprocesser. Vi ser derfor gerne, at du har mod på at bidrage med din viden og deltage aktivt i udviklingsarbejdet.