Jobannonce: Autismecenter Storstrøm søger pædagog til aktivitetshus Paletten

Vordingborg Kommune

Autismecenter Storstrøm søger pædagog til aktivitetshus Paletten

Vores aktivitetshus i Vordingborg søger en dygtig, handlekraftig og uddannet pædagog. Du får her mulighed for at indgå i en spændende hverdag fyldt med dejlige borgere og engagerede kollegaer.

Du har fokus på borgerens trivsel og behov og har mod, interesse og ideer til at afprøve nye veje. Du kan arbejde motiverende og være i stand til at trække på dine kollegaers kompetencer og viden. Du er i stand til at planlægge og strukturerer dit arbejde. Du kan varetage dokumentationsarbejde, udarbejde indsatsmål og visualiseringsmateriale til borgerne.

Autismecenter Storstrøm er en specialinstitution for børn, unge og voksne med en autismespektrumforstyrrelse og består bl.a. af døgn- og dagtilbud samt aflastningstilbud, vejledning og støtteopgaver. Vores arbejdsmetoder bygger på TEACCH principperne og har forudsigelighed – overskuelighed – visualisering og tryghed som nøgleord.