Jobannonce: Sagsbehandlere til projektstøtteordninger

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Sagsbehandlere til projektstøtteordninger

Augustenborg

Vil du være med til at forvalte tilskudsmidler for millioner? Har du lyst til at få en alsidig hverdag med mange forskelligartede opgaver og gode kolleger? Er du fremdriftsorienteret, og kan du kombinere alt dette med høj kvalitet? Så er du måske én af vores nye sagsbehandlere i Team LDP i Augustenborg.

I Team LDP Tilskud behandler vi ansøgninger om tilsagn til, ændring af og udbetaling af projektstøtte til landmænd, gartnerier og planteskoler under Landdistriktsprogrammet og den nye CAP-ordning. Via Landdistriktsprogrammet og den nye CAP-ordning kan landmænd søge om EU-tilskud til opførelse eller renovering af stalde eller indkøb af miljøteknologier, som har til formål at fremme eksempelvis økologi, bæredygtighed eller dyrevelfærd.