Jobannonce: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske til Kastanjehusene

Københavns Kommune

Uddannelsesansvarlig sygeplejerske til Kastanjehusene

Synes du, ligesom os, at fremtidens medarbejdere på sundhedsområdet er en juvel, vi skal gøre alt for at passe godt på? Og kan du lide at sætte dit eget præg på udviklingen? Så kan du få et meget meningsskabende job i plejesektoren som uddannelsesansvarlig på tværs af hele plejehjemmet Kastanjehusene.

København har som den største kommune i landet et kæmpe ansvar for at uddanne til fremtidens sundhedssektor, så det er en opgave, vi prioriterer højt. Vi vil både bidrage til velfærdssamfundets kvalitet generelt og vil også gerne sætte vores præg på de gode og engagerede medarbejdere, vi selv skal ansætte i den nære fremtid.

Kastanjehusene har en ambition om at være et levehjem, hvor man som beboer kan føle sig hjemme og have en oplevelse af at blive mødt i sine ønsker og behov. Denne værdi afspejler sig i alt, hvad vi gør; også i forhold til vores elever og studerende.