Jobannonce: Pædagogisk leder til Legehuset Regnbuen, Tranbjerg Dagtilbud

Aarhus Kommune

Pædagogisk leder til Legehuset Regnbuen, Tranbjerg Dagtilbud

Vil du støtte en afdeling i at lykkes med fortsat at skabe et godt børnemiljø med en personalegruppe, der gerne vil udvikling i et læringsfællesskab?

Har du lyst til at være en del af et dagtilbud med et godt fællesskab, og som er i stor fælles faglig udvikling?

Legehuset Regnbuen er en 4 gruppers integreret institution. Afdelingen har tidligere været en H-institution, hvilket kan mærkes i husets struktur; en inkluderende tilgang og skabelse af gode rammer for alle børn.

Vi oplever os selv som en personalegruppe, der værner om et godt fællesskab, hvor faglig udvikling kan blomstre. Vi øver os i at undre os på hinanden, støtte hinanden og vejlede hinanden i både den personlige og faglige udvikling. Vi oplever os selv som omstillingsparate – hvor målet er at tage udgangspunkt i børnene.