Jobannonce: Piletræet i Vallensbæk søger pædagoger

Vallensbæk Kommune

Piletræet i Vallensbæk søger pædagoger

Pædagoger med høj faglighed, gode samarbejdsevner og evne til at formidle pædagogik

Vi søger pædagoger, der kan organisere, sparre og sætte egne pædagogiske kompetencer i spil i spændet mellem at skabe ro og retning, men også med åbenhed over for ideer og inspiration. Vi mener, at børn skal møde glade voksne, der har lyst til at skabe rammer for børnene, som de både trives og udvikler sig i – altså voksne, som vurderer, hvornår vi skal gå foran, ved siden af og bagved.

Vi har fokus på leg, samarbejde og relationer. Vores arbejde de næste år frem er rettet mod, hvordan vi får indrettet vores rum og pædagogiske læringsmiljøer i huset, så de fremstår tydelige i deres kodning og med stor legeværdi for børnene. Det håber vi, at du vil være med til at forme.