Jobannonce: Akademisk medarbejder til Borgervejledning i Skattestyrelsen

Skattestyrelsen

Akademisk medarbejder til Borgervejledning i Skattestyrelsen

Svendborg/Odense

Skat er ikke enkelt – det er derfor vi har brug for dig. Har du lyst til at arbejde med fundamentet for finansiering af det danske samfund? Så lover vi dig en spændende hverdag, hvor du får lov at bruge dine kompetencer.

Skattestyrelsens Borgervejledning besvarer henvendelser på skatteområdet og yder én til én vejledning til borgere pr. telefon, mail og chatbot/livechat samt vejledning på Facebook og Twitter.

Du vil indgå i et mindre team i kontoret – Styring og Kvalitet, der understøtter kerneopgaven i Borgervejledning. Teamets primære opgave er at koordinere og bidrage til lovhøringer, notater, øvrige bestillinger og en lang række ledelsesunderstøttende aktiviteter for Borgervejledning og koordinering med vores ”søsterafdeling” Virksomhedsvejledning.

Skattestyrelsen