Jobannonce: Social- og Sundhedshjælper til Område Øst Hjemme- og Sygepleje

Frederikshavn Kommune

Social- og Sundhedshjælper til Område Øst Hjemme- og Sygepleje

Trives du i og ønsker du, at arbejde ud fra en rehabiliterende tankegang, hvor du bruger borgerens egne ressourcer til at leve så selvstændigt et liv, som muligt? Har du flair for at møde mennesker ligeværdigt og positivt, hvor du tager ansvar med udgangspunkt i borgerens egne behov og præferencer?

Så er det måske dig, vi søger til at blive en del af vores team.

Du bliver en del af en hjemmepleje, der ligger i gode og centrale omgivelser i Frederikshavn midtby. Vi er en stor, men yderst velfungerende personalegruppe på ca. 70 medarbejdere, som er delt ind i tre mindre teams. Det betyder, at du har 6-8 nære kollegaer i dagligdagen, som altid er parat til sparring, inden du kører ud til borgerne.