Jobannonce: Systemspecialist til Microsoft Cloud

Unik System Design A/S

Systemspecialist til Microsoft Cloud

Vejle eller Aalborg

Vil du være en central del af Uniks Team IT, og har du erfaring med Microsoft teknologier? Så har vi stillingen til dig!

Til Team IT i Unik søger vi en ambitiøs systemspecialist med masser af gå-på-mod og viden om løsninger i Microsoft cloud miljøer, såsom Azure infrastructure, Microsoft 365 og Dynamics 365.

Dine primære opgaver bliver at finde løsninger sammen med vores kunder. Dit fokus vil være Microsofts 365 univers, hvor du både er sparringspartner og videnscenter på området. Det er vigtigt for os, at du ser IT i den verden kunderne befinder sig i, og du vil i samarbejde med kunderne finde ud af hvad deres behov er. Du har blik for, hvordan vi bedst udnytter Microsofts produkter og bidrager til at både dine kollegers og vores eksterne kunders Microsoft miljø er sammensat på den bedst mulige måde.