Jobannonce: Brænder du for at udvikle specialskolesektoren? Er du vores nye pædagogiske afdelingsleder?

Frederiksberg Kommune

Brænder du for at udvikle specialskolesektoren? Er du vores nye pædagogiske afdelingsleder?

Skolen ved Nordens Plads søger en pædagogisk afdelingsleder med start d. 1. januar 2023.

Vi søger en pædagogisk afdelingsleder til et udviklende og spændende lederjob. Du vil blive en del af et ledelsesteam på syv med selvstændigt ansvar for din egen afdeling og opgaver.

Din pædagogiske ledelse i egen afdeling er synlig og nærværende i hverdagen sammen med børn, forældre og dit personale. Du har den fornødne faglige kapacitet til at give retning og sparring på en troværdig måde. Med udgangspunkt i skolens vision skal du sammen med skolens leder arbejde ud fra afdelingens pædagogiske grundlag for forældresamarbejdet og undervisningen. Dette skal foregå i tæt samspil med den øvrige ledelse, personale og samarbejdspartnere. Det er dit ansvar at udmønte grundlaget i en pædagogisk praksis, hvor børn, forældre og personalet har en klar og tydelig ramme.