Jobannonce: Sct. Nicolai Tjenesten – en del af Kirkens Korshær søger frivilligkoordinator med flair for SoMe og rekruttering

Kirkens Korshær

Sct. Nicolai Tjenesten – en del af Kirkens Korshær søger frivilligkoordinator med flair for SoMe og rekruttering

København

Vi er et lille team, der søger en fleksibel og engageret kollega, der har lyst til et udfordrende, krævende og uforudsigeligt job. En udpræget teamplayer med evne til selvstændigt arbejde.

Sct. Nicolai Tjenesten er en folkekirkelig samtaletjeneste – åben for alle, der har brug for lyttende, accepterende nærvær og dialog – primært telefonisk, men indimellem også personligt.

Hovedparten af arbejdet består af kontakt til og faglig støtte af vores frivillige, hvor en af kerneopgaverne er vagtplanlægning, administration, ad hoc-opgaver, SoMe og ikke mindst rekruttering af nye frivillige. Ind imellem også samtaler med hjælpsøgende og foredrag og oplysning om Sct. Nicolai Tjenesten. Arbejdstiden er på 35 timer om ugen, hovedsageligt i dagtimerne på hverdage, men weekend-, aften- og natarbejde kan forekomme.