Jobannonce: Aktivitets- og samværstilbuddet på Værkstedet Lundgården mangler en pædagog

Ikast-Brande Kommune

Aktivitets- og samværstilbuddet på Værkstedet Lundgården mangler en pædagog

”Vi lykkes, når mennesker med særlige udfordringer lever et liv så selvstændigt som muligt – med mening og udvikling.”

Kan du se dig selv arbejde med denne kerneopgave, så kan det være dig, vi søger som ny pædagog i aktivitets- og samværstilbuddet på Værkstedet Lundgården.

Værkstedet Lundgården er et beskyttet værksted samt et aktivitets- og samværstilbud for voksne med funktionsnedsættelse. Målgruppen besidder rigtig mange gode og forskellige kompetencer og ressourcer, som vi forventer, at du i samarbejde med os understøtter med udgangspunkt i den fagligt pædagogiske praksis.

Du kan glæde dig til et samarbejde med 12 erfarne, kompetente og engagerede kollegaer, der evner at navigere i en hverdag med adskillige forskelligartede opgaver – men med et fælles mål.