Jobannonce: Strategisk forretningsudvikler til UCN act2learn

Professionshøjskolen UCN

Strategisk forretningsudvikler til UCN act2learn

Aalborg

Er du skarp på innovation inden for uddannelsesverdenen?

Til en nyoprettet stilling ved UCN act2learn søger vi en kollega, der skal arbejde med udvikling af digitale uddannelseskoncepter, forretningsudvikling og eksterne projekter. Stillingen er en nøgleposition for ledelsen, og du vil indgå i et tæt samarbejde med mange forskellige interessenter om at drive og understøtte den generelle forretningsudvikling i UCN act2learn.

Dine opgaver vil blandt andet bestå i at:

  • Sætte dig grundigt ind i forretningen med henblik på at kunne udfordre eksisterende handlemåder og forretningsmodeller, så der kan identificeres nye muligheder for værdiskabelse
  • Udvikle og implementere nye digitale koncepter for vores uddannelsesudbud
  • Forbedre organisationens samlede forudsætninger for at arbejde med databaserede beslutnings- og forretningsprocesser