Jobannonce: Erfaren afdelingsleder til Plejehjemmet Rosenhaven

Ballerup Kommune

Erfaren afdelingsleder til Plejehjemmet Rosenhaven

Skovlunde

Rosenhaven er del af 2 plejehjem der udgør plejehjemmene i Skovlunde. Rosenhaven er en harmonisk arbejdsplads, der er beliggende i et dejligt parklignende område, tæt på S-tog (Skovlunde station). Rosenhaven har 72 beboere fordelt på 2 enheder. Lundehaven er søsterplejehjem.

På plejehjemmene tager vi udgangspunkt i ”Det gode borgerforløb”, hvor vi ud fra rammerne af kommunens værdier stræber efter at opnå bedre effekt i borgerforløbet. Sammen med andre udvikler vi velfærden og stræber på med en stabil drift, som fundament for at skabe en robust enhed.

Du bliver leder for et engageret plejepersonale, hvor faglighed og samarbejde er i højsædet. I Rosenhaven arbejder vi målrettet med Social Kapital, og har et stort fokus på kerneopgaven.

Vi tager udgangspunkt i beboernes behov og lægger vægt på at skabe et godt internt og tværfagligt samarbejde samt en høj trivsel for alle.