Jobannonce: Pædagoger, PAU, socialrådgivere eller omsorgsmedhjælpere med lidt eller meget erfaring til Stokholtbuen

Ballerup Kommune

Pædagoger, PAU, socialrådgivere eller omsorgsmedhjælpere med lidt eller meget erfaring til Stokholtbuen

Herlev

Som medarbejder hos os, har du lyst til at få indflydelse på at skabe udvikling for mennesker med helt særlige behov. Du skal være med til at kvalificere pædagogikken med dine faglige refleksioner og udvikle samspil og aktiviteter i samværet med beboere 1:1.

Vi er et lille team, der arbejder sammen omkring 2 beboere. Vi har masser af erfaring og vi arbejder med højt energiniveau og engagement.

Når du starter hos os, får du tilknyttet din egen mentor, som vil give dig en god introduktion til Stokholtbuen. Du vil herudover også blive tilbudt introduktion, hvor du og beboerne får mulighed for at lære hinanden at kende.

Du vil få mange muligheder for at øge indflydelse på din hverdag, og du vil kunne dygtiggøre dig på diplomniveau inden for fagområder, der styrker Stokholtbuens mange kompetencer.