Jobannonce: Skadebehandler til Personskade

Sønderjysk Forsikring

Skadebehandler til Personskade

Aabenraa eller København

Brænder du for personskadebehandling, og har du erfaring med behandling af ulykkessager? Så er du måske vores nye kollega.

Vi søger en ny kollega med et par års erfaring som skadebehandler indenfor ulykkesskade, eventuelt suppleret med uddannelse på Forsikringsakademiet niveau 4.26 eller anden relevant erfaring. Sætter du en ære i at betjene kunderne professionelt og fagligt korrekt, både i skrift og tale, så er det måske dig vi søger til vores Personskadeafdeling.

I Personskadeafdelingen behandler vi alle slags personskader, herunder ulykkesskader, arbejdsskader, ansvarsskader efter EAL, lønsikring og til dels rejseskader. Vi er 15 skadebehandlere i afdelingen.