Jobannonce: BilligVVS.no søger salgs- og kunderådgiver

Gem
BilligVVS.no
BilligVVS.no søger salgs- og kunderådgiver

BilligVVS.no, Albertslund eller Egå

Har du erfaring fra VVS- eller byggebranchen, og brænder du for god kundeservice? Så er du måske vores nye kollega.

Vi er i stærk vækst, og vi søger derfor til vores afdeling i Albertslund – alternativt Aarhus (Egå) – en dedikeret salgs- og kunderådgiver, der med sin solide produktviden kan give kunden en professionel rådgivning og service og dermed være med til at sikre vores fortsatte succes og vækst.

Gennem mail, chat og telefonsalg samt kunderådgivning, ordrehåndtering, tilbudsberegning og en række andre ad hoc-opgaver bliver din primære rolle at sikre en professionel og optimal kundeservice, så kunderne benytter vores online shop igen og igen.

Stillingen kan besættes af personer med forskellige baggrunde. Du kan eksempelvis have erfaring med handel fra en producent eller et byggemarked. Det er altså ikke et krav, men et stort plus, hvis du er udlært VVS’er eller har en anden håndværksmæssig uddannelse.

BilligVVS.no