Jobannonce: Afdelingschef til Kvalitet og Forskning

Region Syddanmark

Afdelingschef til Kvalitet og Forskning

Vejle

Vil du stå i spidsen for Region Syddanmarks arbejde med patientsikkerhed, sundhedsforskning og kvalitetsudvikling, og dermed være med til at sikre, at det er let og trygt at være patient og borger i regionen? Og er du samtidig en dygtig personaleleder, der har evnen til at fremdyrke synergi og spille medarbejderne gode på tværs af afdelingen?

Som afdelingschef for Kvalitet og Forskning får du ledelsesansvaret for afdelingens ca. 25 medarbejdere, heraf tre teamkoordinatorer, som har det faglige ansvar.

Kvalitet og Forskning har for nylig været igennem en mindre organisatorisk ændring. En del af ledelsesopgaven handler blandt andet om at fremdyrke synergien og gentænke den nuværende teamstruktur i de tre tilbageværende teams. Dette med henblik på at understøtte et stærkt opgavefælleskab og skabe gode forudsætninger for det tværgående samarbejde.

Region Syddanmark