Jobannonce: Butikschef

SPORT 24 A/S

Butikschef

Ikast

Lige nu søger vi en butikschef til den nye kommende SPORT 24 OUTLET i Ikast. Hvis du brænder for sport, salg, god ledelse og service, så læs videre. Måske er det noget for dig…

SPORT 24 OUTLET i Ikast kommer til at ligge godt placeret, og er fyldt med sportsbeklædning og udstyr ligesom du kender det fra alle de andre SPORT 24 Outlet-butikker.

Varerne kommer fra alle de kendte sportsleverandører som Adidas, Puma, Hummel, Endurance, Cruz, m.fl. samt rester fra vores SPORT 24 butikker.

Jobbet består primært af personaleledelse, varebestilling, kundebetjening, vareopfyldning, vareeksponering, udarbejdelse af 16 ugers arbejdsplan i SameSystem samt diverse administrative opgaver.