Jobannonce: Teamleder for livreddere

Frederiksberg Kommune

Teamleder for livreddere

Vil du prøve kræfter med ledelse? Og kunne du tænke dig en hverdag på smukke Frederiksberg i en af Danmarks mest moderne svømmehaller? Frederiksberg Badene søger 1-2 kolleger til det skarpe hold af teamledere, vi i øjeblikket er i gang med at sætte.

Som teamleder refererer du til drift- og personalelederen og indgår i et team af flere teamledere. Du får din daglige gang i Flintholm Svømmehal – og vi mener det i bogstavelig forstand: Du er på fødderne og rundt i huset det meste af arbejdsdagen.

Du har styr på livredderens mangfoldige arbejdsopgaver: badesikkerhed, kurbad, rengøring og betjening i café og reception og sætter med din udførsel af opgaverne et godt eksempel for medarbejderne.