Jobannonce: Teamleder til Natur & Vand

Vordingborg Kommune

Teamleder til Natur & Vand

Langebæk

Vi søger en dygtig leder til at være en del af udviklingen i en af landets smukkeste kommuner, og som skal være med til at beskytte og forbedre vores natur og vandmiljø. Hvis det tænder en gnist i dig at lede mange forskellige fagligheder, og hvis du har erfaring inden for miljø- og naturområdet, så er du måske lige den person, vi mangler.

Opgaveporteføljen er mangfoldig, og du vil som teamleder få indflydelse på, hvordan opgaveporteføljen skal udvikles i takt med behov og resultater. Afdelingen beskæftiger sig med mange forskellige faglige områder og arbejder sammen med mange interessenter både internt og eksternt.

Ledelsesopgaven retter sig særligt mod personaleledelse, faglig ledelse, procesoptimering, anlægs- og driftsøkonomi og ansvar for fordeling af opgaver med fokus på trivsel og daglig drift samt kommunikationen til og fra det politiske niveau, presse og borgere.