Jobannonce: Scrum Master – her er din mulighed for at udfordre status quo

Gem
Bankdata

Scrum Master – her er din mulighed for at udfordre status quo

Fredericia

I Fredericia står et af vores erfarne og stærke teams og mangler en Scrum Master. De løber forrest når det kommer til vores teknologivalg her i Bankdata, og er ivrige efter at arbejde med de nyeste løsninger og metoder.

I første omgang er din rolle som Scrum Master ret klassisk. Det er dig, der hjælper teamet med at nå deres mål ved at facilitere scrum events, herunder refinements, retrospectives, planning og reviews, og fjerne forhindringer på vejen.

Men efterhånden som du kommer ind på livet af teamet og dets processer og teknologier, vil du bruge mere tid på at dykke ned i problemstillinger omkring fx DevOps, for at øjne muligheder for langvarige løsninger og forandringsledelse. Og så vil du også kigge mere udad og opsnuse og facilitere samarbejde om fx automatisering og udvikling af platforme eller værktøj, der kan give forretningsværdi.