Jobannonce: Direktionssekretær til Salgsdirektør og HR-direktør

Lidl Danmark K/S

Direktionssekretær til Salgsdirektør og HR-direktør

Tranbjerg J

Tager du det helt køligt, når tingene brænder på? Trives du med fart over feltet, hvor struktur, planlægning og eksekvering er forudsætningerne for succes? Og er du en all-round administrativ profil, som er klar til at assistere vores salgsdirektør og HR-direktør? Så er det måske dig, vi søger!

Som vores energiske og servicemindede sekretær, skal du understøtte Lidl Danmarks salgsdirektør og HR-direktør.

Salgsdirektørens fagområde inkluderer bl.a. en bred vifte af salgsrelaterede afdelinger, logistik/transport og det overordnede ansvar for vores to regioner, herunder logistikcentre og butikker. HR-direktørens fagområde indbefatter afdelingerne HR Services, Development & Engagement og Recruiting & Employer Branding.

Som direktionssekretær hører du til Direktionssekretariatet, som udover dig består af en anden direktionssekretær, som du vil arbejde tæt sammen med.

Lidl Danmark K/S