Jobannonce: Projektkonsulent med regnskabserfaring og flair for procesoptimering

Azets Insight A/S

Projektkonsulent med regnskabserfaring og flair for procesoptimering

Herlev

Lyder det spændende at kombinere bogføring og regnskab med projekter og procesoptimering? Lige nu har vi en sjælden stilling, der indeholder det hele.

Du har interesse i at være med til at videreudvikle forretningsområdet – og har både lyst og drive til at præge arbejdsgangene. Projekterne kan både være små og store, og der kan være flere sideløbende. Du vil indgå i et team, hvor man har rig mulighed for hjælp, inspiration og godt samarbejde.

I jobbet skal du have fokus på processer, standarder og løbende optimering, der tilsammen sikrer effektive arbejdsgange og kvalitet i den ydelse, vi leverer til kunden. Vi stiller skarpt på eksisterende arbejdsgange og udfordrer altid et "vi plejer".