Jobannonce: Maskinfører og vejleder til vores genbrugspladser i Vejen Kommune

Vejen Kommune

Maskinfører og vejleder til vores genbrugspladser i Vejen Kommune

Er du en dygtig maskinfører, som kan omlaste affald i samarbejde med en anden kollega på vores omlasteplads, og vil du samtidig være med på holdet, når visionen ”vi vil være den bedste genbrugsplads” udleves?

Så send os en ansøgning som maskinfører og vejleder på vores genbrugspladser.

Sammen med dine dygtige kollegaer bliver du vores ansigt udadtil både på genbrugspladserne og omlastepladsen. Du skal servicere borgere og virksomheder og være med til at sikre den daglige drift på vores genbrugspladser og omlasteplads. Samtidig skal du rådgive og vejlede i sortering af affald, således at så meget som muligt genanvendes.

Hos os er serviceniveauet højt fra første blik. Borgere og virksomheder skal opleve en formidling af viden om hvordan de materialer, der afleveres, kan genanvendes og skabe nytteværdi. Det gør du på en smilende, imødekommende og hjælpsom måde.