Jobannonce: Projektleder til byggeprojekter

Vallensbæk Kommune

Projektleder til byggeprojekter

Vallensbæk Kommune søger en projektleder til at stå i spidsen for primært byggeprojekter med start pr. 1. oktober 2022.

Kommunen er i vækst, og vi er derfor i gang med en omfattende udbygning og udvikling. Der bygges og flere flytter til, og det betyder udbygning af de kommunale institutioner, skoler og fritidsfaciliteter. Samtidig arbejder vi med bæredygtig mobilitet og har en masse indsatser undervejs, som handler om at begrønne og gøre byrummene venligere for gående og cyklende.

Konkret søger vi en projektleder, der kan stå for nogle af de spændende byggeprojekter, vi har på tegnebrættet – fx skal vi have opført en ny daginstitution, og skolerne skal ombygges og udvides. Vi er ved at opføre en ny svømmehal, og i den anledning skal de eksisterende svømmehaller på skolerne ombygges til skoleformål. Ligeledes forventer vi, at der kommer flere projekter til indenfor kultur- og fritidslivet.