Jobannonce: Teamleder Distribution - Logistikcenter i Kolding

ALDI Danmark

Teamleder Distribution - Logistikcenter i Kolding

Er det dig, man ringer til, når alle andre er løbet tør for løsninger og gode idéer? Og kan du se simple veje ud af selv de mest komplekse problemer? Så vil du måske være med til at sætte dit aftryk på det nye ALDI i stillingen som Teamleder i Distributionen.

Vi er på en omfattende udviklingsrejse, hvor vi bygger nye butikker, udvikler vores sortiment og skærper vores organisation til at gøre tingene smartere og mere enkelt. Og vi har brug for erfarne folk som dig til at sætte retningen.

Du vil som Teamleder i Distributionen blive ansvarlig for kørselsafdelingen på vores logistikcenter i Kolding. Du vil være en vigtig brik i driften, hvor du kommer til at spille en vigtig rolle i forhold til at alle processer bliver udført i høj kvalitet samt sikre, at arbejdsmiljøet bliver overholdt.