Jobannonce: Dygtige byggeledere til at gennemføre vejgenopretningsprojekter i Teknik- og Miljøforvaltningen

Københavns Kommune

Dygtige byggeledere til at gennemføre vejgenopretningsprojekter i Teknik- og Miljøforvaltningen

Byggeleder – vil du være med til at anlægge verdens bedste cykelby med fokus på trafiksikkerhed, fremkommelighed og genanvendelse?

I Vejviden og Genopretning har vi ansvaret for genopretning af byens veje, cykelstier og fortove og skal hvert år gennemføre en lang række større og mindre genopretningsprojekter til sammenlagt flere hundrede millioner kroner årligt. Fra oktober skal vi således igangsætte projekteringen af ca. 30 strækninger, der skal genoprettes i 2023 til 2025, og vi har derfor behov for at styrke vores genopretningsteam med flere dygtige byggeledere.

Som byggeleder skal du bidrage med din erfaring under projekteringsprocessen, så der sikres en effektiv udførelse af vores vejgenopretningsprojekter efterfølgende.