Jobannonce: Sygeplejersker til Rehabiliteringsafdelingen

Hillerød Kommune

Sygeplejersker til Rehabiliteringsafdelingen

Hvad ønsker du?

  • At arbejde hver 4., hver 3. eller hver 2. weekend?
  • At arbejde 32-37 timer i blandede vagter (DV og AV) – snarest muligt.

Vi søger sygeplejersker, som brænder for høj faglighed og komplekse borgerforløb samt mulighed for faglig udvikling.

På Rehabiliteringsafdelingen modtager vi ca. 370 borgere årligt, der efter endt hospitalsophold har brug for døgnrehabilitering og sygepleje i et tidsbegrænset forløb. Vi oplever, at borgerne bliver udskrevet fra hospitalet med et sygeplejebehov, som er stærkt ændret – det vil sige et langt større plejebehov og komplekse problemstillinger, som kalder på et tæt mono-og tværfagligt samarbejde.