Jobannonce: Pædagog til Fritids- og ungdomsklubben HotSpot

Frederikshavn Kommune

Pædagog til Fritids- og ungdomsklubben HotSpot

Den selvejende institution HotSpot søger en pædagog 37 t/u pr. 15. august 2022 eller snarest herefter.

Har du lyst til en spændende stilling i en udviklingsorienteret organisation, hvor værdier som trivsel, udfoldelse, åben og ærlig kommunikation samt mangfoldighed er fundamentet, så kan det være dig, der er vores nye pædagog.

Stillingen er i vores fritids- og ungdomsklub. Arbejdstiden ligger mellem kl. 11-22. Det forventes, at du har to aftenvagter ugentligt.

Vores opgave er at lave en udviklende fritid for børn og unge i alderen 10-18 år, hvor dannelse og læring til livet er i fokus.

Opgaven omfatter blandt andet:

  • Ansvar for Netcafé og PlayStation samt Virtuel Reality
  • Kontaktpædagog for enkelte nystartede medlemmer i fritidsklubben
  • Deltagelse i Familien i Centrum møder (FIC)